Overvægtige børn, unge og voksne

Der er mange grunde til overvægt. Det kan være indgroede vaner og ’et for godt liv’ med for meget hygge og ’god’ mad. Eller trøstespisning eller en oplevelse af at være afhængig af søde sager.

Op mod hvert femte barn eller ung i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt. Et liv med overvægt, og ikke mindst svær overvægt har en lang række negative fysiske og psykosociale konsekvenser. Hos børn med svær overvægt kan komplikationer, som fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverskader og søvnapnø, opstå allerede i barndommen. Psykosociale problemer som mobning og drilleri, lavere selvværd, ensomhed og ringere livskvalitet har dog vist sig at være af større betydning hos børn med overvægt og svær overvægt end de fysiske konsekvenser. Det et vigtigt at stoppe udviklingen af overvægt i den tidlige alder, da børn og især unge med overvægt har en betydeligt forøget risiko for at blive voksne med overvægt (Vidensråd for forebyggelse, ”Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge”, 2021).

Er du fanget i et slankekurstyranni? Eller har givet op? Vakler? Eller…?

  • Ryd op i dine gamle spise- og tankemønstre
  • Slip din afhængighed: Spiser for meget, for usundt eller for lidt – hjernen skal med, når vaner skal ændres
  • Få be- eller afkræftet myter om sundhed, vægt og mad
  • Bliv inspireret til sund, nem og lækker mad i hverdagen
  • Opnå varige livsstilsændringer i stedet for evige slankekure

Modtag personlig støtte i hele processen fra din personlige kliniske diætist, som er vant til at lytte og sparre. Lad mig hjælpe dig til et sundere liv og en sundere vægt med en individuel skræddersyet plan, der uden løftet pegefingre eller forbud, fokuserer på hele livet og som ikke blot regulerer kosten, men hele din hverdag med motionsvaner, skærmtid, impulskøb med mere. Jeg arbejder med emner som motivation, egenomsorg, håndtering af særlige situationer, fastholdelse af nye vaner, fysisk aktivitet, indkøb med mere. Uden specialprodukter og med varieret og helt almindelig mad, får du lov til at spise dig mæt hver dag og samtid tabe dig. Du lærer hvordan du sammensætter din mad og drikkevarer ud fra helt almindelige råvarer, som du kan købe i helt almindelige forretninger. Alt er tilladt, bare ikke hver dag.