Hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, & forhøjet kolesterol

Kontakt mig for at få en snak om om din hjertesundhed, måske har du forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk eller hjerte-kar-sygdom? Jeg har mange års erfaring fra Hjerteforeningen.

Spiser du hjertesundt?

Omkring 524.000 danskere lever med en hjertekarsygdom, svarende til en stigning på 31% siden 2004. Mere end halvdelen af danskerne over 55 år rammes af en hjertekarsygdom. Åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. Kilde: Hjerteforeningen, Hjertetal, 2021

Sund mad er vigtigt for dit hjerte og hjælper med at holde kroppen stærk og give dig god energi til træning. Ved at spise hjertesundt kan du reducere risikoen for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdom. Hjertesund kost vil også reducere din risiko for forhøjet blodtryk, overvægt og type-2 diabetes. Hjertesund kost er også effektiv hvis du tager kolesterolsænkende medicin. Det skadelige LDL-kolesterol kan i gennemsnit sænkes med 5-15%. Den personlige effekt er meget individuel og den afhænger naturligvis af dine hidtidige mad- og drikkevaner.