Graviditet, efterfødsel samt børn

Der er meget at sætte sig ind i, når man er gravid eller nybagte forældre, og for mange er det lidt af en jungle, at finde rundt i hvad der er fup og fakta når baby begynder at få fast føde. Hvad må man egentlig give sit barn? Hvad er direkte sundhedsskadeligt? Hvilke fødevarer skal begrænses? Hvad kan barnet få i den gale hals? For ikke at tale om hvad de lidt større børn anbefales at spise og ikke spise? Hvilke næringsstoffer er vigtige for mit barn? Vitaminer og mineraler, hvilke er særlige vigtige for mit barn og for moderen under og efter graviditeten? Er det sundt for mit barn, hvis der kun serveres vegansk eller vegetarisk mad til barnet? Listen med spørgsmål er mange.

Maden skal passe til barnets udvikling. Rigtig og alderssvarende ernæring er af afgørende betydning for barnets vækst, sundhed og trivsel. Dit barn kommer til at vokse meget i løbet af det første år. Barnet tredobler sin vægt og vokser ca. 25 cm i længden. For at barnet kan vokse og fungere bedst muligt, har det brug for den rette mængde energi og næringsstoffer fra mad og drikkelse.

Lad mig guide dig igennem denne jungle. Mine råd og vejledning bygger på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens officielle ernæringsanbefalinger.